Det meste på en stol kan skiftes. Vi har 269 reservedele og tilbehør på lager — herunder er svarene på det, vi oftest bliver spurgt om.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg selv skifte betrækket på min stol?+
Ja, og det er nemt. HÅG leverer løse betræk, og det tager omkring 30 minutter at få det gamle af og det nye på. Er din model gået ud af produktion for mere end ti år siden, leverer fabrikken normalt ikke betræk mere — betrækkene sys efter specifikke mål. Se betræk og polstring.
Kan min gamle stol ompolstres?+
Ja. Vi har ompolstring som en vare, og vi bruger vores egen møbelpolster. Vi skal bruge sæde og ryg. Er skummet skadet, svejser vi nyt på de steder, hvor det er gået — det er med i prisen. Du finder ompolstring under betræk og polstring.
Hvilken gaslift passer til min højde?+
På HÅG Capisco 8106 giver 200 mm-liften en siddehøjde på 47-66 cm, og 265 mm-liften 56-81 cm. Fabrikken anbefaler 200 mm, hvis du er 170 cm eller lavere. Vil du bruge stolen som støttestol, hvor du nærmest står op ad den, skal du have den høje 265 mm — også ved 170 cm. Er du over 180 cm, skal du under alle omstændigheder have 265 mm. Se gaslifte og gaspatroner.
Skal jeg have bløde eller hårde hjul?+
Bløde hjul er til hårde gulve, og hårde hjul er til tæpper. Hjul med bremse holder stolen på plads, så den ikke ruller væk, når du sætter dig. Hjul med rustfri kappe løfter stolen en anelse. Se hjul og glidere.
Kan jeg få dele til en stol, der er 20-30 år gammel?+
Ofte ja. Fabrikken stopper med at levere modelspecifikke dele, når en model har været ude af produktion i omkring ti år, men mange dele går igen på tværs af modeller. Hjul og gaslifte passer stadig på stole, der er 30 år gamle — gasliften kan dog have en anden lak. Formstøbt skum kan ikke skaffes, men stolen kan ompolstres. Alt til stolen ligger under reservedele til kontorstole.
Kan jeg købe armlæn til separat?+
Armlæn kan vælges til på de fleste modeller og koster ekstra. Skriv til os med din model, så sender vi prisen. Se også armlæn og tilbehør.
Hvordan finder jeg ud af, hvilken model jeg har?+
Under sædet sidder en mærkat med model og produktionsdato. Tag et billede af den og send det til os — så kan vi se præcis hvilken model du har, og om der er garanti på den. Et billede af den del, der er gået i stykker, hjælper os lige så meget.